Samlevendes rettigheder ved separation: Hvad du skal vide
I en verden, hvor mange par vælger at dele deres liv uden at binde sig juridisk gennem ægteskab, står samlevende over for unikke udfordringer, især når det kommer til separation. Hvad enten det er et valg baseret på personlige overvejelser eller en midlertidig livsstil, er det afgørende at forstå de rettigheder og juridiske aspekter, der er involveret ved et opbrud.
Definition af ugifte samlevende
Ugifte samlevende er en betegnelse for ugifte par, der bor sammen. Uanset, om de har forsøgt at skjule den fælles bopæl gennem proforma-adresse.
Forskellen mellem ægtefæller og ugift samlevende
Til forskel for ægtefæller stilles der ikke en særlig forpligtigelse til at dele formue efter forholdets ophør. Herunder har parterne heller ikke arveret efter hinanden, medmindre der er oprettet et testamente, der sikrer dette. Ugifte samlevende kan dog være ”nærmeste pårørende” i forhold til udbetaling af pensioner ved død, hvilket skal undersøges ved eget pensionsselskab. En ugift samlever bevarer den fulde rådighed over egne ejendele. Derudover er en ugift samlever ikke beskyttet mod, at den anden part opsiger den fælles lejlighed eller sætter partens eget hus til salg.
Den daglige forsørgelse
Endvidere har ugifte samlevende ikke et krav på, at skulle forsørge hinanden, eller den andens særbørn. Hvis man dog - som par - vælger at indrette sig sådan, så kan man ikke kræve penge tilbage fra den daglige forsørgelse. Der er dog den undtagelse, at hvis den anden part har kunnet skabe sig en formue som følge af parrets indbyrdes fordeling af opgaver og forsørgelse, som den anden ikke har mulighed for at skabe, så kan der være tale om et kompensationskrav.
Fast boligkøb ved samlivsophør
Som nævnt er udgangspunktet, at ugifte samlevende bevarer ejerforholdet over egne ting. Det vil sige, at hvis den ene part har købt huset og stiftet gæld hertil, er det den samme part som ejer og hæfter herfor. Det betyder, at den anden part ikke har et krav på aktivet eller en del heraf. Hvis I ønsker, at den fælles bolig skal deles, når den ene part allerede ejer denne, skal en del af huset enten gives i gave til den anden part, eller der skal oprettes en overdragelsesaftale.
Hvis I køber ejendommen sammen, statueres der sameje. Det vil sige, at I hver især ejer en procentdel af boligen, og dette vil formelt set være indskrevet i skødet og er i langt de fleste tilfælde 50/50. Når parterne ejer noget i sameje, kan parterne hver især sætte pant i sin egen andel af huset, men ikke i partnerens del. Denne gæld hæfter hver part selv for. Det er dog ofte et krav fra bankens side, at gæld i forbindelse med køb af bolig bliver stiftet således, at parterne hæfter solidarisk for købet. Det vil sige, at banken kan kræve lånet indfriet fra hvilken som helst af parterne, typisk den der har betalingsevnen. Hvis dette sker, vil der i sidste ende være et indbyrdes krav fra den ene part til den anden. I et sådant tilfælde kan det dog være meget svært at indhente pengene, da man må antage, at der er en årsag til, at banken ikke kunne inddrive dem hos den anden part i første omgang.
Det er muligt for samlevende par at oprette en samejekontrakt ved en advokat, der indeholder aftaler om udgiftsfordeling, hæftelse, opløsning af samejet og meget mere. Herunder kan der også fastsættes, at den ene har forkøbsret ved ophør.