Den smukke 23-årige skuespillerinde Sara Hjort Ditlevsen banker sit navn fast som en af Danmarks største nye skuespilstjerner med sin første hovedrolle i filmen Undskyld jeg forstyrrer. Her fortæller hun om at have for meget krudt i røven, ulykkelig kærlighed i Berlin og kampen for at lykkes.

SARA OM AT VOKSE OP

“Min barndom var ikke traditionel og fastlåst a la villa, vovse og Volvo, for jeg er vokset op sammen med mine forældre og to søstre i et bofællesskab i Birkerød. De 40 beboere var en blanding af børnefamilier, ældre, enlige kvinder og en enlig mand. Det var en super fed måde at vokse op på, fordi der altid var mange børn, så mit liv og min barndom var meget præget af leg. Til bofællesskabet hørte en stor grund med en lille sø og en boldbane, og om sommeren lavede vi hjemmelavede vandrutsjebaner på et stykke plastic og løb nøgne rundt eller legede dåseskjul.”

 

Har du et særligt barndomsminde?

“Som barn elskede jeg, når min mor, der er folkeskolelærer, fandt sin guitar og sit hæfte med gamle feministsange fra 70’erne frem, og vi alle sang med på Shit & Chanel. Jeg husker, at jeg beundrede hende, fordi hun sad der på sofaen, sang så godt og var meget smuk. Forleden da mine søstre og jeg var hjemme på besøg, hentede hun guitaren frem igen, og jeg fik totalt flashback.”   

 

Hvordan var du som barn?

“Jeg var nok en ledertype – hende, der bestemte, hvad vi skulle lave. Det gjorde også, at der kom et tidspunkt, hvor jeg var meget alene, fordi de andre syntes, at jeg var lidt for dominerende. Det har både været min force, men også noget, jeg har haft imod mig i forhold til at være for initiativrig, ville det for meget og have lidt for meget krudt i røven. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvis der var nogen, der ikke gad.”

 

Er du også en ledertype i dag?

“Jeg synes, jeg er blevet bedre til at give plads til andre. Jeg kan godt sidde til et middagsselskab med mine veninder og ikke føle, at jeg skal være den, der er i centrum og fortælle alt om mig selv. Nogle gange læner jeg mig bare tilbage og lytter. Heldigvis er mine veninder også lige så dominerende og passionerede som mig, så vi genkender mange sider hos hinanden.”

 

Hvilken indflydelse har din barndom haft på dig?

“Den har præget mig på den måde, at jeg ikke er bange for at kaste mig ud i tingene. Da jeg lavede Forestillinger (DR-serie fra 2007, red.), der var mit første professionelle job, sagde instruktøren Per Fly, at jeg var totalt uberørt af, at det var nogle af de største skuespillere, som jeg stod over for. Det var jeg selvfølgelig ikke, for jeg var helt vildt beæret over, at jeg kunne få lov til at stå i en debut og spille sammen med Sonja Richter og Dejan Cukic – skuespillere, som jeg så op til. Men jeg tror bare, jeg kastede mig ud i det, og at jeg virkede uberørt, fordi jeg gik til dem som mennesker – ikke som idoler.”

Hvad betyder din familie for dig i dag?
“Min familie betyder meget for mig, og i dag deler jeg en lejlighed på Nørrebro sammen med min storesøster, der er fem år ældre end mig, og som går på dokumentarlinjen på Filmskolen. Vi laver havregrød til hinanden om morgenen, og det er hyggeligt stadig at være tæt. Samtidig kender vi hinanden så godt, at det er nemt at tage hensyn – at give plads til alene-tid og tage opvasken med det samme.”