Foto: Blaise Reutersward
Dansk films internationale løve fra Nørrebro har i løbet af karrieren vendt menneskekød i marinade, redet med kong Arthur, bekæmpet besættelsesmagten i København, kysset på Coco Chanel og tæsket James Bond – blandt andet. Nu er Mads Mikkelsen aktuel i endnu en historisk rolle som livlægen Struensee i storfilmen En kongelig affære. Her fortæller stjerneskuespilleren om sin nye film, karrieren og alderen, der på ingen måde trykker.
“Er det noget med, at jeg bare poserer nøgen på forsiden?” spørger Mads Mikkelsen, Danmarks p.t. største skuespiller, med munden fuld af croissant. Han er fem minutter forinden kommet slentrende ind i fotostudiet i Københavns Nordvest-kvarter iført jeans og skovmandsskjorte. Endda før aftalt tid.
Hans pokerface knækker i et rigtigt drengerøvsgrin, og isen er hermed effektivt brudt.
Enhver bekymring om eventuelle stjernenykker og presseskyhed bliver gjort til skamme i løbet af de næste timer, for Mads, som lægger ud med at hilse smilende på alle i lokalet, melder sig klar til arbejde med en forfriskende ukrukket energi. Professionel og med en ligefrem no-bullshit-attitude, der får fotoskydningen til at glide som smurt og den svenske fotograf til begejstret af proklamere:
“He’s fantastic!” da Mads leverer det ene skarpe shot efter det andet foran kameraet.
Det hører absolut til sjældenhederne, at en mand får lov til at indtage Eurowomans forside, og stemningen har derfor siden morgenstunden været ladet med en vis forventningsfuld spænding. Det er en dag, der har været måneder undervejs. Agenter er blevet kontaktet og møder afholdt. Men det er heller ikke hver dag, at en film som En kongelig affære rammer biograferne. En film, der tegner til at blive en af de største danske produktioner nogensinde, og en film, hvis dramatiske stykke danmarkshistorie om livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde er kendt og elsket af millioner.
Interviewet fortsætter på de følgende sider...
-
Fra magasinet 15. maj 201320 skud fra hoften: Mikael Bertelsen -
Fra magasinet 4. maj 2013"Sådan fik jeg mit drømmejob" -
Fra magasinet 1. maj 2013Interview med popdrengen Rasmus Walther -
Fra magasinet 26. apr 2013Portræt af Kate Bosworth
