En forårsdag i april 2007 sidder Pernille Rosendahl og Lotte Hansen med hver sin kæreste i samme fly. De to kvinder kender ikke hinanden ud over fra mediernes historier, men nu er de på vej til det østrigske skisportssted Kitzbühel til et seminar arrangeret af konsulentfirmaet McKinsey – Lotte skal holde et oplæg, og Pernille og kæresten Johan skal være dj’s.

Pernille: “Jeg husker tydeligt den flyvetur, og hvad jeg tænkte, da jeg så dig på afstand, Lotte. Du var en af de kvinder, som jeg havde været meget fascineret af, fx når jeg så dig i Jersild & Spin. Du var klog, smuk og et menneske, som jeg var hunderæd for. Jeg tænkte bare: “Shit mand, hende tør jeg ikke snakke med!”

Lotte: “Men så gik jeg i gang med at sidde og pibe. Det var en lidt sårbar periode for mig. Jeg havde skiftet job, min bog var lige udkommet, og Information valgte at sætte mig på forsiden af avisen under overskriften: For meget form og for lidt indhold – uden at have læst bogen. Så jeg gik straks i gang med at fortælle, hvor synd det var for mig.”

Pernille: “Så var det godt, at jeg også syntes, at det var synd for mig. Vi delte den oplevelse af at føle sig misforstået. Johan og jeg havde været igennem hele den tur med The Storm, hvor vi var blevet pustet op til, at folk troede, at vi kom med Den Hellige Gral, selv om vi ikke havde bestilt andet end at sige, at det bare var musik.”

Lotte: “Ja, det er en ret typisk journalist-ting: “Åh nej, nu har vi bygget personen for meget op, så nu skal vi satangalme få hende pillet ned igen!” De kunne jo bare have skrevet, at den her plade ikke lige var til 20 stjerner med pil op, men at de glædede sig til den næste.”

Pernille: “Munden stod ikke stille på os på den tur. Det er sjældent i vores voksenliv, at vi får nye venner. Nogle gange møder man nogen, hvor man siger: “Dig vil jeg gerne hænge ud med”, og så sker det ligesom ikke. Men det skete faktisk for os. Jeg plejer at sige, at fra det øjeblik, vi mødtes, er vi ikke stoppet med at knevre ...”