
En lille hilsen fra mit fine "kontor" i Paris. Jeg har været her nede på en forlænget weekend siden i torsdags, og skal videre til en eksklusiv presselancering med YSL i morgen.
Dagens program står på indhentning af en masse arbejde, en tur til apoteket med en lang indkøbsseddel fra mine kollegaer på Eurowoman. Og mon ikke også jeg skal et smut forbi YSL forretningen der ligger for enden af gaden fra mit hotel. Et par lækre, sorte stiletter kigger på mig i vinduet…

Skal du til Paris, kan jeg for resten varmt anbefale Hotel La Perle. Yderst charmerende og perfekt beliggende i St Germain. Se lige udsigten til den fine baghave fra mit hotelværelse....
Au Revoir!

