
(Herover) Manden bag YSLs smukke makeup-kreationer hedder Lloyd Simmons. Selvfølgelig fik jeg vist ham vores nye magasin, hvor modellen sjovt nok har en YSL T-shirt på forsiden, og de serier jeg selv har lagt makeup på. Hans bedste tips og inspirationen til den fantastiske efterårs-makeupkollektion, kan du læse mere om i kommende udgaver af Eurowoman.
Jeg har lige været en lille uge i Paris, som jeg afsluttet med en presselancering for YSL efterårs makeuplook.
Programmet bestod blandt andet af udstillingen Saint Laurent Rive Gauche La Révolution de La Mode, hvor du kan opleve YSL’s kollektion fra 60’erne i en eksakt rekonstruktion af hans butik fra dengang. Udstillingen er et samarbejde med Foundation Yves Bergé (designerens store kærlighed) og kan ses indtil 17.juli 2011.

Og hvor heldig kan man være! Udstillingen finder nemlig sted lige ved siden af YSL hovedkontor og arkiver, hvor vi også fik rundvisning. Alle holdt sig til fotoforbuddet indtil Yves Saint Laurents hund, der stadig lever, Moujik 4 kom logrende ind i lokalet. Aldrig har jeg været så optaget af at klappe en hund før, og hvilket syn må det have været, da alle skønhedsjournalisterne smed sig ned på gulvet og klappede det stakkels dyr, der dog ikke så ud til at have noget imod opmærksomheden.

Til selve lanceringen fik vi alle sammen prøvet neglelakkerne der bliver lanceret i august, der blev lagt på af professionelle manicure damer. Jeg kan afsløre at der i hvert fald kommer en mørkeblå, men ellers siger jeg intet...


Den samlede skønhedspresses hænder med YSL neglelak!

Yves Saint Laurents gamle assistent Cathrine, som også stadig arbejder på kontoret, kiggede også forbi, og var en særdeles smilende og venlig kvinde. Tænk hvilken viden hun bærer rundt på…

Alt i alt en dejlig tur til Byernes By! :)

