Charlotte har fundet de populære gummistøvler til discount pris. Se hvor, og hør også. hvordan du kan friske dem op, hvis det danske regnvejr har sat triste spor på røjserne.
Af Charlotte D, 03.09.2009
September måned! Det er officielt efterår, og med efteråret følger blæst og regn. Selv om de sidste par dage har været hæderlige, så får vejret i dag mig til at skifte sandalerne ud med (gummi)støvler.
Indeholder din garderobe imidlertid ingen gummistøvler, så kan jeg varmt anbefale Discount Wellies www.discountwellies.co.uk, der – som navnet antyder – sælger billige gummistøvler. Her finder du blandt andet de velkendte Hunter til omkring 475 kroner (£39.95 + shipping), hvilket må siges at være en del billigere end de 799 kroner, som Hunter koster i Danmark.
Selv købte jeg et par Hunter fra netop Discount Wellies sidste efterår. De er blevet flittigt brugt, men det danske vejr har desværre sat sine tydelige spor. De før så flotte sorte gummistøvler er nu grå og triste. Heldigvis gav min veninde mig et tip: LaCrosse Rubber Conditioner! Ja, det er åbenbart ikke kun håret, der har brug for conditioner, men også gummistøvler. LaCrosse Rubber Conditioner sprayes direkte på dine Hunter, efter 2-3 minutter tørres efter med en klud - et voilà - gummistøvlerne er så gode som nye. Det kræver lidt knofedt, men resultatet er det hele værd.

Mine Hunter gummistøvler før og efter LaCrosse Rubber Conditioner. LaCrosse Rubber Conditioner kan blandt andet købes hos Spejder Sport www.spejdersport.dk, der også har butikker over hele landet. Pris 130 kroner.