De tre brødre Thomas, Martin og Pilou Asbæk har fået kunsten ind med modermælken og følger i deres forældre Patricia og Jacobs fodspor – de har hjulpet kunstnere som Olafur Eliasson, Tal R og Robert Jacobsen frem. Vi har sat dem stævne til en snak om deres særlige opvækst. Få også deres bedste kunsttips, og hør, hvad Preben Elkjær engang lavede på deres toilet.

Da det fransk-danske ægtepar Patricia og Jacob Asbæk i 1975 slog dørene op til deres Galerie Asbæk i Gothersgade, var det startskuddet til 37 år på toppen af kunstverdenen, hvor de var med til at definere dansk kunst både herhjemme og internationalt. Allerede et par år efter åbningen måtte de flytte til større lokaler, og op gennem 80’erne havde de gallerier flere steder i København i bl.a. Ny Adelgade og Boltens Gård. De blev alle indrettet af Jacob Asbæk som kunstoplevelsescentre i flere etager med bl.a. galleri, videotek og café. I 1993 valgte familien Asbæk at samle alle deres kræfter om det nye Galerie Asbæk i Bredgade, hvor det stadig ligger i dag.

Eventyrlysten ligger stadig dybt i ægteparret Asbæk, og i 2001 åbnede de kulturcentret CCA Andratx i byen af samme navn på Mallorca. Passionen for kunst har deres tre sønner også fået, og de er i fuld gang med at føre Asbæk-navnet videre på den kreative scene herhjemme. Martin på 37 år åbnede i 2005 sit eget galleri Martin Asbæk Gallery i Bredgade 23, og fra samme adresse driver Thomas på 39 år Asbæk Art Consulting, som han ejer sammen med sin mor, hvor de rådgiver private og virksomheder omkring kunstkøb. Den yngste søn, Pilou, på 30 år, er blevet skuespiller – kunsten køber han.

Sådan startede det hele

Martin (M): “Min far byggede faktisk først galleriet til sine egne værker. Han lavede skulpturer, men var bare ikke klar over, at der var en schweizisk kunstner, der hed Alberto Giacometti (1901-66), som lavede fuldstændig det samme som ham …”

Thomas (T): “Og som var marginalt bedre …”

Pilou (P): “Det er Giacometti, hvis skulpturer kan ses oppe på Louisiana.”

M: “Mama og Papa opdagede også hurtigt, at det ikke var nok at lave et galleri til deres egne værker, og den første kunstner, de fik kontakt med, var den danske skulptør Robert Jacobsen (1912-93).”

P: “Og Robert Jacobsen sagde til Papa: “Hvis du stopper med at lave kunst fra dags dato, har du mig i galleriet.” Så stoppede Papa. Giacometti må have været meget lettet.”

T: “Han er fra Hammel, og rationalet var klart: Hvorfor kun sælge sin egen kunst ca. en gang om året – det tager jo tid at bygge en produktion op – når man kan sælge andre menneskers kunst hver måned gennem et helt år. Der er jo lidt købmand i ham.”

M: “Der kom flere og flere ind i galleriet, som blev for småt, og de købte et større hus, som også lå i Gothersgade.”

T: “Det var et gammelt hus, som Papa satte i stand. Han var en dygtig håndværker, meget visionær, og han vandt en pris for at forskønne København.”

P: “Det, der er kendetegnende for vores forældre, er, at Papa skaber skallen, og Mama kommer med indholdet. Det er det parløb, som de har fundet ud af.”

T: “Og så har det været dramatisk undervejs.”

Artiklen fortsætter på næste side...