ECCO Walk In Style Awards 2011 Backstage til By Malene Birger Backstage til By Malene Birger

Backstage hos Baum und Pferdgarten

Af Marlene Fly Christiansen, 04. februar 2011   |  
Backstage-reportage + billeder af: Marlene Fly Christiansen.

Eurowoman var backstage til Baum und Pferdgartens show på Rådhuset og du kan se billederne her.

De to designere Rikke Baumgarten og Helle Hestehave havde lige tid til at svare på et par spørgsmål og stille op til et billede inden showet.

Hvordan er det at holde show på modeugen igen? (Baum und Pferdgarten har ikke holdt show siden efteråret 2008 – red.)
"Fantastisk! Vi har glædet os rigtig meget, og vi ved, at det indebærer at vise ansigtet og blotte os igen. Vi er meget tilfredse med, hvordan tingene ser ud indtil videre."

Hvad kan gøre jer nervøse inden showstart?
"De praktiske ting, fx at modellerne ikke når at skifte tøj, at de sætter den forkerte film på til showet eller at musikken pludselig stopper. Men vi glæder os utrolig meget til at se de 16 piger stå i deres sæt - først der ser man rigtigt, hvordan det hele ser ud."

Hvad har inspireret jer til denne kollektion?
"Vi er altid meget inspireret af materialer og vi starter med at arbejde meget i strukturer og overflader. Dette førte os hen til en pels/fjerdragt, som til sidst endte med at være fuglen og dens fjerdragt, mangfoldighed og forskellighed, som blev inspirator til hele looket, farverne og formen – men mest på tekstilplanet. En anden stor inspirator, har været en fotograf, som hedder Sarah Moon og hendes måde at arbejde med farver og lys på."

Din Kommentar

CAPTCHA
Opret indlæg » Alle felter skal udfyldes