Diana Orving efterår/vinter 2010
Diana Orving viste endnu engang et show med fine prints og eksperimenterende draperinger. Nogle af højdepunkterne på catwalken var kjoler og skjorter med fine cut-out-effekter. Makeup og hår var gennemført og tilførte kollektionen et råt og etnisk tvist.
Se også: Gadestil fra Stockholms modeuge
Diana Orving efterår/vinter 2010
Diana Orving viste endnu engang et show med fine prints og eksperimenterende draperinger. Nogle af højdepunkterne på catwalken var kjoler og skjorter med fine cut-out-effekter. Makeup og hår var gennemført og tilførte kollektionen et råt og etnisk tvist.
Se også: Gadestil fra Stockholms modeuge
Luvisa Burfitt efterår/vinter 2010
Luvisa Burfitt vandt Max Factor Award prisen som Sveriges bedste designer. Hun viste en kollektion i ægte Moulin Rouge-stil med sexede silhuetter i form af små corsager, sexede kjoler med snøre lukninger i ryggen og dekadente fjerhatte.
Whyred efterår/vinter 2010
Whyred holdt deres enkle og feminine stil med smukke skulpturelle detaljer og eksperimenterende draperinger. De viste struttende skørter, lette silkekjoler og sexede blonde veste.
Minimarket efterår/vinter 2010
Et rent farveeventyr med eksperimenterende silhuetter i klare farver, mikset på kryds og tværs og med matchende farverige accessories. Stilen i kollektionen blev fuldendt med en næsten uhyggelig og meget teatralsk makeup. Et frisk og farverigt pust mellem alt det sorte.
Hope efterår/vinter 2010
Hope bød på et helt unikt og gennemført show der blev holdt på et gammelt teater lige i midten af Stockholm. Stilen var smuk og minimalistisk med et skævt og råt twist.
Carin Wester efterår/vinter 2010
...Viste en af sine bedste kollektioner indtil videre med herreinspirerede uldfrakker, lange veste, blomstrede silkekjoler og dekorative clutches. Eurowomans redaktion har allerede lavet en ønskeliste med de lækre sager.
Stylein efterår/vinter 2010
Stylein bød på masser af sexede silhuetter i jersey og lette transparente materialer. Eurowomans modestylist Gertrud forelskede sig straks i den mørkegrå kjole med smukke transparente detaljer, perfekt til vinterens fester.
Acne efterår/vinter 2010
Acne overrasker endnu engang med en helt unik og rå kollektion med et strejf af chik tribal girl. Du kan roligt glæde dig til at det kommer i butikkerne, der er masser af unikke sager at forny dit klædeskab med.
Filippa K efterår/vinter 2010
Filippa K bød på en smuk og gennemført kollektion i elegant ladylike stil med små hatte, lange silkekjoler, korte uldbukser og forførende røde læber.