Annonce

Beyoncé info

Alt du ikke vidste om Beyoncé

Alt du ikke vidste om Beyoncé

Foto: All Over Press, Getty Images og Sony Music. Illustrator Barbara Dziadosz

Af: Stinne Kaasgaard, 28. marts 2016



Hun er sexsymbol og glødende feminist. Hun har sunget for præsidenten og om sprøjteorgasmer. Hun er finkultur og mainstream på én og samme tid. Og hun er et af tidens største ikoner. Vi har bedt 5 Beyoncé-kendere zoome helt ind på feministen, sangerinden, forbilledet, stilikonet og brandet Beyoncé.

BEYONCÉ BIO

Fra fars pige og Destiny's Child til solokarriere som en af verdens mest succesfulde popstjerner. Her er 34-årige Beyoncé giselle Knowles-Carters liv fortalt på 5 minutter.

Stjernestøv og stoleleg

Houston, Texas, er Beyoncés hjemby. Som barn tilbragte hun mange timer på den lokale danseskole, og et af de bedste barndomsminder var, da hun optrådte i sin mors frisørsalon. Far Mathew blev manager for Destiny's Child, og moren Tina stod for kostumerne. Gruppen blev dannet, da Beyoncé var bare ni år gammel, og blev i 1997 signet af Columbia Records. Vendepunktet kom i 1999 med det andet album, The Writing's on the Wall og siden med hits som Survivor, Independent Women og Bootylicious. To af de oprindelige medlemmer, LaTavia Roberson og LeToya Luckett, blev ekskluderet fra gruppen i begyndelsen af 2000, og i stedet fik de oprindelige tilbageblevne, Beyoncé og Kelly Rowland, selskab af Michelle Williams og Farrah Franklin. Sidstnævnte blev dog kun i gruppen kort tid, så den blev reduceret til en trio.

Springer ud som single lady

Allerede nogle år før Destiny's Child gik i opløsning, udgav hun debutalbummet som solist, Dangerously in Love i 2003, som solgte 12 mio. album og indkasserede fem Grammy-priser med bl.a. Crazy in Love. Siden har hun udgivet fire album, hvor især I am ... Sasha Fierce fra 2008 og Beyoncé fra 2013 har fået stor opmærksomhed. Undervejs har hun fyret sin far som manager og styrer nu biksen selv. I årenes løb har Beyoncé samarbejdet med bl.a. Stevie Wonder, Michael Jackson og Lady Gaga. Hun har desuden prøvet kræfter som skuespiller i bl.a. Dreamgirls (2006) og stod i 2013 bag dokumentaren om sit liv, Life Is But a Dream.

Dronningen af privatliv

Angivelig var der amoriner i luften allerede i 2002, hvor Beyoncé gæsteoptrådte på Jay Z-nummeret '03 Bonnie & Clyde. De to formåede i flere år at danne par som en offentlig kendt hemmelighed og blev i 2008 gift. Beyoncé og Jay Z nyder i dag nærmest royal respekt. Dels pga. deres evne til at værne om privatlivet, men også i kraft af de omkring 300 mio. solgte album tilsammen. Nå ja. Måske også ved at være venner med Mr. og Mrs. Obama. I 2011 fik Beyoncé alle til at tabe kæben, da hun afslørede sin graviditet ved at ae sig på maven efter sin optræden ved årets MTV Video Music Awards. Det blev af samme grund det mest sete MTV-show nogensinde. Året efter fødte hun datteren Blue Ivy. Beyoncé var i 2014 på forsiden af magasinet Time og i magasinet listet som en af de 100 mest indflydelsesrige i verden. 

 
Læs også
Skriv en kommentar

Slå op
Annonce
Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Eurowomans e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Eurowoman og Eurowomans partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Sidste nyt

Annonce

Følg hverdagen på @Eurowomandk
Annonce