Topmodellerne Agyness Deyn og Lily Donaldson leder i den Mario Testino-fotograferede kampagne en større gruppe af Englands hippeste unge, deriblandt Courtney Loves guitarist Liam Wade og Stings datter Coco Sumner.
“Bevægelse, energi og personlighed – Det opsummerer ånden af vores forår/sommer kampagne. Vi har samarbejdet med en række eklektiske og talentfulde britiske modeller, musikere og sportspersonligheder for at formidle en frisk, ny Burberry Prorsum attitude,” forklarer Burberry Prorsum designeren Christopher Bailey.
På www.burberry.com kan du se kampagnebillederne, samt en eksklusiv bag-scenen video.