Dansk Røde Kors
Dansk Røde Kors er en del af Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse. Hjælpearbejdet - udviklingshjælp, nødhjælp og det frivillige sociale arbejde herhjemme - foregår på grundlag af en række principper, mål og strategier, såsom medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyldighed.
Læs mere på drk.dk/ »
Mellemfolkeligt samvirke
Organisationen arbejder for at bekæmpe fattigdom med indflydelse til verdens fattige – gennem langsigtet udviklingsarbejde, det direkte møde mellem mennesker, uddannelse og viden, med kampagner og som del af ActionAid International.
Læs mere på www.ms.dk »
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, der arbejder på baggrund af humanitære principper og menneskerettigheder med alle aspekter af flygtningesagen. Det overordnede mål er at hjælpe med at skabe varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne.
Læs mere på www.flygtning.dk/ »
Red Barnet
Red Barnet er en del af Save the Children, verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, og kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden. Red Barnet giver nødhjælp og bekæmper børnearbejde, fattigdom, hiv/aids, seksuelt misbrug og trafficking, samt støtter udsatte børn med ferielejre, væresteder og ophold hos venskabsfamilier.
www.redbarnet.dk »/
Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Det sker blandt andet gennem katastrofehjælp, udviklingshjælp og med at tale de fattiges sag.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk »/
Børnefonden
Fonden hjælper børn i fattige lande til at blive sunde, godt uddannede og selvstændige voksne og støtter dem og deres forældre til at skabe et varigt eksistensgrundlag og en fortsat udvikling i lokalsamfundet.
Læs mere på www.bornefonden.dk »
Ibis
IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Det sker blandt andet gennem uddannelse, organisationsudvikling, lokal organisering og støtte til at give de fattigste politisk indflydelse.
Læs mere på www.ibis.dk »
Læger uden grænser
Læger uden Grænser arbejder under krige og konflikter, natur- eller menneskeskabte katastrofer, samt under mere permanente eller langvarige ’stille’ kriser. I mange områder af verden udgør organisationen den eneste lægehjælp overhovedet.
Læs mere på www.msf.dk »/
SOS-børnebyerne
SOS-Børnebyerne har som mål at hjælpe nødlidende børn. Organisationen giver forældreløse og forladte børn en familie, et trygt hjem og hjælper dem, så de kan skabe deres egen fremtid.
Læs mere på www.sos-borneby.dk »
Unicef
Unicef er en af verdens største humanitære børneorganisationer og arbejder med langsigtede udviklingsprojekter og nødhjælp i 156 lande. Unicef arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Når de går ind i et projekt, forpligter landets regering sig til at skyde penge i det. Det praktiske arbejde udføres så vidt muligt af den lokale befolkning, som også uddannes til at køre projektet videre.
Læs mere på www.unicef.dk/ »
Care
Care i Danmark har specialiseret sig at hjælpe verdens fattigste mennesker med tilpasse sig klimaforandringerne. Care yder hjælp i form af undervisning og konkrete løsninger, som lærer de mest udsatte at klare sig selv. Det betyder også, at hjælpen ikke forsvinder, når pengene løber op.
Læs mere på www.care.dk »/
Nepenthes
Nepenthes arbejder for bæredygtig brug af verdens skove - både de danske skove og regnskovene. De primære arbejdsområder er bl.a. bevarelse af regnskov, nationalparker i Danmark, miljømærkning af træ,
udviklingsprojekter og støtte til indfødte folk.
Læs mere på www.nepenthes.dk »
Verdens Naturfonden - WWF
Verdens Naturen er en dansk organisation med et globalt perspektiv med et netværk, som består af 28 nationale organisationer og 24 programkontorer i tilsammen 40 lande. Organisationen arbejder for at bevare natur og miljø, kæmper for menneskers ret til et værdigt liv i et sundt miljø og har hvert år ca. 1.200 miljø- og naturbeskyttelsesprojekter rundt i hele verden
Læs mere på www.wwf.dk/dk »
Kommentarer
Anmeld
Louise Rasmussen | 03. september 2010 | 16:52
Kære Woman
Jeg har lige set jeres liste over organisationer, hvor man kan gøre en frivillig indsats. Jeg synes det er en rigtig god ide med sådan en liste og vil blot foreslå, at I også sætter et link på til www.frivilligjob.dk - FrivilligJob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde. Her kan man søge frivilligt arbejde blandt et væld af muligheder, og find netop det, der interesserer en.
Bedste hilsner
Louise Rasmussen
Informationsmedarbejder
CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE
www.frivillighed.dk