Der er kun få dage til, at fløjten hyler for første gang ved dette års fodbold-VM i Sydafrika. I den anledning kan du de næste mange uger finde et underholdende (fodbold)blogindlæg fra flere af Danmarks cool kvinder. I denne uge er det grundlæggeren af gadefodbold-turneringen Sensational Street Soccer (som Eurowoman i sin tid var medarrangør af) Julie Mostrup, der har spidset sin blogpen:

”Fodbold er ikke for de stumme”

Hvem har sagt det?
Det har landsholdets – til alle tider – bedste midtbanegeneral Søren Lerby. Det var ham, der spillede med nedrullede fodboldstrømper og uden benskinner i 1980’erne. Mens andre små piger dengang drømte om, at deres far var konge i Monaco, så fantaserede jeg om, at være ”Julie Lerby”. Og have en far, der var på landsholdet.I stedet for ham den piberygende hjerne-flipper-far, der altid sad inde på arbejdsværelset og rettede sine gymnasieelevers dansk-stile om Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”, mens han tankede op på sin lille rødvins-bimmelim.


Julie Mostrup og Søren Lerby

Nej, så hellere et gult kort for en alt for hård tackling. Og lidt for meget mund overfor dommerne.
Fodbold var meget mere underholdende. Det synes jeg stadigvæk.
Både som indrømmet: forvirret (og lidt for aggressiv) midtbanespiller på grønsværen, men også på sidelinien (selvom det kan koste på ens "rigtige" karriere at hvæse efter dommeren i en miniputkamp, hvilket jeg senere vil vende tilbage til).

+ Se også på Altfordamerne.dk: Løbeskole: 4 ugers program for begyndere »

Fodbold er for alle. Også for os, der hverken kan finde ud af at lave finter, men bare har lyst til at spille for sjov. For os som er bedre til at gå i stiletter end til at smække bolden op i højre hjørne.
Og vi vil gerne. Det har tusindvis af kvinder bevist siden 2004, hvor min veninde Majken Gilmartin (der kan spille fodbold) og jeg lavede Danmarks første gadefodboldturnering for kvinder, der aldrig før havde lavet en tåhyler eller sat bolden lige i kassen.

Få inspiration til dit træningsoutfit her »

Stævnet Sensational Street Soccer er gået hen og blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi drikker øl, hører Anne Linnet (det er jo moderne at være en lille smule lesbisk) og spiller en slags fodbold, verden aldrig før har set udfolde sig så specielt. Ideen er enkel: tag fat i fem-syv af dine veninder, meld jer til på cphmoves.dk », find på et godt holdnavn og et opsigtsvækkende outfit og kom og vær med – enten på årets Roskilde Festival eller i Kødbyen i København lørdag den 28. august.

Brug for hjælp til at komme i strandform. Så læs skønhedsredaktørens træningsblog her »

Og hvis din kæreste allerede nu er misundelig, kan du lige minde ham om, at der også er kølige præmier til bedste mandlige cheerleaders. For som Søren Lerby siger: ”Fodbold er ikke for de stumme.”

Jeg er som sagt enig, men jeg må alligevel afslutte med en advarsel. Tænk altid over hvad du siger til dommeren! Den sandhed måtte jeg erkende for en del år siden over en samtale om et job, jeg virkelig gerne ville have. Derfor havde jeg forberedt en lang liste af ideer, som jeg selv syntes, kunne tilføre virksomheden noget godt. Ham chefen lyttede bare slet ikke efter – men sad i stedet og stirrede på mig med et uigennemskueligt blik.

Lige indtil han afbrød med: ”Har du ikke en søn, der spiller i Skjold?”
”Jo”, sagde jeg stolt, men reaktionen var aldeles uventet:
Chefens mund trak sammen til ærtestørrelse. Et grusomt déjà-vu for gennem mit hoved.
Pludselig var han ikke længere en måske kommende arbejdsgiver. Men far til en søn i en modstanderklub. Og meget passioneret dommer i sin fritid.

Vi havde engang haft et dramatisk sammenstød ude på grønsværen. En diskussion om hvor lang banen burde være, når det var miniputter, der skulle spille, udviklede sig til håndgemæng. Med det resultat at jeg var to sekunder fra at få det røde kort. Udvist fra området. Og mor til en søn, der pænt sagt havde foretrukket, at jeg i stedet sad derhjemme og analyserede lidt på ”Lykke-Per”.

Jobsamtalen blev afsluttet. Og jeg behøver vel ikke at fortælle, at ”stillingen blev besat til anden side”.
Det er hvad man i fodboldjargon kalder et rigtig grimt selvmål. Dem kommer vi helt sikkert også til at se et par stykker af både på Roskilde Festival og i Kødbyen. Men hos os lover jeg, at det giver rigtig skønne trøstepræmier.
Så skynd jer at komme ind i kampen.