Følg Sara Rostrups vej mod en flot bikinikrop. Denne uge står den på nul alkohol og et møde med raw food...
Jeg har det vildt meget bedre denne uge, og jeg arbejder nu hårdt for at få resultater til min vejning på tirsdag næste uge.
Jeg har klaret at lægge en dags træning mere ind i ugen, og er nu oppe på fire dage i alt. Én dag med hot yoga hos Nalini Yoga, én dag med min træner Lars hos Sats og to dage på egen hånd i træningscenteret, hvor jeg træner primært kondition en af dagene med crosstrainer, stairmaster eller cykel og sidste dag om ugen er det hardcore vægt og maskintræning efter program.
Mange, inklusive mig selv, har en svag 'core'. Det er ryg - og maveregionen og faktisk musklerne der bærer din krop, giver bedre holdning og er basen for at blive stærkere i hele kroppen
Her er et par øvelser, jeg har lavet de sidste par uger, der hjælper på at styrke din 'core', giver fladere mave (ja tak), mindre 'love-handels' på siderne og bedre holdning.
Planken:

Støt med begge albuer i gulvet, kig ned i gulvet mens du støtter på fødderne. Sug maven ind, spænd mavemusklerne og løft hofter og ende så din krop er helt lige, som en planke. Husk at din krop skal være helt strakt, og hold positionen i minimum 20 sek., hold pause og gør det igen tre gange. Efterhånden som du bliver stærkere, vil du klare at holde stillingen længere.
Sideplanken:

Hvil på den ene albue og stræk kroppen helt igennem. Hovedet er i lige linje med nakken. Løft overkrop og ende fri af gulvet og støt på nederste fod. Vip hoften ned mod gulvet og op mod loftet og hold positionen. Skift derefter til den anden side. Hold stabiliteten i kroppen under løftet.

Marilyn Monroe nyder et glas vin på stranden tilbage i 1950'erne, men kombinationen alkoholforbrug og hot bikinikrop er svær at forene nu til dags...
Mit alkohol-stop er super meget nemmere at overholde denne uge. Jeg syntes godt nok det var synd for mig sidste weekend, men jeg i går "overlevede" jeg min første middag, hvor vennerne hyggede med rødvin og jeg fik danskvand. Intet problem overhovedet! Dette er jo kke for altid, men de her 14 "hvide dage" har været en klar eye-opener. Tænk at der næsten er 700 kalorier i en flaske vin!
Jeg læse lige en artikel et engelsk modemagasin, hvor en journalist tog lige præcis dette problem op og konkluderede at; "You booze - you loose" Faktisk nedsættes din forbrænding med en tredjedel når du indtager alkohol, og jo mere, jo værre...

På besøg i Raw Food i Pilestræde.
Til sidst, husk at indtage sunde mellemmåltider, så du holder dit blodsukker stabilt. Jeg har fået et kick af smoothies. Har lige været forbi Raw Food i Pilestræde i København, hvor man kan få de lækreste og sundeste juice og smoothies. Skal helt sikkert også prøve salaterne, som min chef Anne er blevet afhængig af. Er der ellers nogen der har været på Raw Food? Kan I lide det/ikke lide det?

Lækker smoothie fra Raw Food.
Derudover har Innocent også lækre og sunde smoothies, der mætter og er nemme at tage med på farten. Et æble, en banan, usaltede nødder og energibarer er også altid godt at have med i tasken.

En Innocent-smoothie med på job.
På bloggen Raw Clarity fandt jeg også denne sjove variation på en snack; Skær en banan over på langs og fyld den med mandelsmør eller sesamsmør, for os der ikke kan tåle mandler. Det skal jeg prøve i weekenden!

Overskåren banan med mandelsmør - mums eller?

Køb mandelsmør her
Jeg kunne godt tænkte mig at vide, om denne blog har motiveret jer til at starte med at træne?